søndag den 23. januar 2011

At miste ..

Hvordan skal jeg begynde ..
Ehm .. Har du nogensinde mistet en forælder? .. Det er den værste følelse nogensinde. Det er ikke til at beskrive. Det er som at miste en del af dig selv. Som om halvdelen af dit hjerte bliver flået ud.
Jeg har mistet min far .. Jeg tænker på ham hver dag. Han er i mit hjerte og der hører han til. Ingen kan tage hans plads. Ingen. Jeg savner ham så voldsomt meget. Og der er ingen der kan fjerne den klump der er i maven som bare er fyldt med sorg og savn.
Det er 2½ år siden vi mistede ham. Men jeg har det stadig som var det igår.
Jeg glemmer aldrig den dag. Den dag min mormor ringede til mig og sagde jeg skulle komme ned til dem fordi far var kommet på hospoitalet pga. Noget med hjertet. Jeg var inde i byen den dag og begynde at stortude med det samme. Jeg blev så sindsygt bange.
Lige pludseligt gik det stærkt og jeg stod ude foran hospitalet. Jeg fik af vide af min onkel at min far var død. Jeg skreg og jeg skreg. Jeg var fuldstændig ligeglad med hvad folk tænke om mig. Jeg skreg.
Jeg blev vist ind i et lille lokale hvor min mor og nabo sad, jeg satte mig ved siden af min mor og krammede hende. Vi græd. Det var forfærdeligt.
.. Resten kan i få på et andet tidspunkt .. Jeg kan ikke skrive mere nu .. Det er for hårdt.

Jeg elsker dig Carsten Jensen.

- Anne Krogh Bonde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar